E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 4-sep-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Hørsholm

Hørsholm Kirke.JPGHørsholm er et byområde i Nordsjælland med 46.229 indbyggere beliggende mellem Helsingørmotorvejen og Øresund 25 kilometer nord for Københavns centrum. Byområdet ligger i tre kommuner og strækker sig hermed udover Hørsholm Kommunes 24.709 indbyggere. Tidligere lå Hirschholm Slot i byen, som man kan se et levn af på Hørsholm Kommunes byvåben, der indeholder hovedet af en hjort (hirsch = hjort på tysk). Christian 6. lod dette slot bygge i årene 1734-44, og de næste årtier blev det bl.a. benyttet af kabinetsminister Struensee, som færdedes sammen med Christian 7.s dronningehustru på stedet. Efterhånden forfaldt slottet, og 12 år efter dets nedrivning i 1810 opførte man Hørsholm Kirke på stedet, som har stået der lige siden. Øst for kirken ligger Jagt- og Skovbrugsmuseet samt Hørsholm Egns Museum med arkæologiske og kulturhistoriske samlinger fra byen og omegnen.

Der har tidligere været en del industri i området, bl.a. Den Kongelige Militære Klædefabrik i Usserød (1791-1981), Usserød Bryggeri (1859-1993), Hørsholm Klædefabrik (1885-1975), Hørsholm Tobakspakkeri og Hørsholm Jernstøberi (1900-1965).

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Mange gange er jeg blevet drevet ned på mine knæ med en overvældende vished om, at der ikke er andre steder at gå hen.
Abraham Lincoln