E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
17. december 2012

Fra  Frontpagemag.com/  
17. december 2012.  

Lidt efter lidt bliver det værre.  
I de senere år har livet i byen, København, næppe været fri for, skal vi sige, problemer, relateret til Islam. Men for det meste har det værste været begrænset til Muslimske kvarterer som Nørrebro. Og Københavnerne har i det mindste været i stand til at trøste sig med, at forholdene i deres by var langtfra så slemme som dem lige på den anden side af Øresundsbroen i den nu berygtede svenske by, Malmø. 

Tja, som en leder i Jyllands-Posten erkendte i sidste uge, er "betingelser som i Malmö ... begyndt at dukke op i København." 

I en nyhedshistorie, der kom samme dag, som det redaktionelle Jyllands-Posten rapporterede det seneste eksempel på disse "betingelser", fortaltes der, at både den Israelske ambassadør i Danmark, Arthur Avnon, og lederen af Københavns Jødiske samfund nu er blevet rådet af Jøder i byen til at stoppe med at bære  "yarmulkes"  og Davidsstjerne eller tale Hebraisk højt i offentligheden - selv i kvarterer, der regnes for "sikre". 

Adspurgt om dette råd, fortalte politichef, Lars-Christian Borg, til Jyllands-Posten, at Jøder bør holde sig væk fra de dele af byen, hvor der er en anerkendt "risiko for sammenstød og chikane." (Pæn eufemisme for "Muslimsk nabolag") 

Jyllands-Postens redaktion tilføjede trøstesløst andre eksempler på, hvad de beskrev som byens voksende vilje til at tilpasse sig den stadigt forværrede situation i den Danske hovedstad: Københavns Jødiske skole "ligner en lille fæstning," forsynet med et kompliceret sikringssystem og politibeskyttelse, en konstant påmindelse for børnene om, at der er mennesker, der ønsker at gøre dem fortræd. 

Lederen af den Dansk-Palæstinensiske venskabsforening, som også er en ledende skikkelse i Danmarks regerende Socialistiske Folkeparti, mente for nyligt, at Hitler skulle have dræbt endnu flere Jøder, end han gjorde. Han blev ikke straffet og alt andet end kritiseret for det. 

Københavns borgmester opfordrede Jøder til ikke at vise for mange Israelske flag ved en nylig multikulturel festival, en formaning, der generelt blev betragtet som fornuftig: "Hvorfor søge unødvendige slagsmål?" "Hvorfor provokere?" 

Endnu en gang viser avisen sig at være moralsk hoved og hale for stort set alle andre større aviser i Europa.  Jyllands-Posten opfordrede Danskerne til at anerkende, hvor farligt det er at reagere på Muslimsk had på en passiv og ikke imødekommende måde, og opfordrede dem til at vågne op, før det er for sent. 

I sidste uge bragtes en anden historie fra Danmark om nogle folk, der har stået i alt dette, som måske igen kan betragtes som værende i det små. For sent har unge Muslimer tilsyneladende optrappet bestræbelserne på at presse penge af virksomhedsejere på Nørrebro. Ideen er naturligvis at høste anerkendelse, eller  Jizya , fra ikke-troende, som de ser på som "dhimmier", der bor på Muslimsk område. 

I august rapporterede en modig kvinde, hvis bar på Nørrebro er blevet vandaliseret af unge Muslimer, et sådant afpresningsforsøg til politiet, som endte med at foretage en anholdelse. 

Sidste tirsdag og onsdag forsøgte en gruppe unge Muslimer det samme med Hellig Kors Kirke, også på Nørrebro, idet de fortalte kirketjeneren, at Gudshuset lå i deres område, så de var nødt til at gafle gysserne. Til deres kredit gik kirkens embedsmand - ligesom barejeren - til politiet. Knapt så meget til deres ære, så synes den samme kirketjener at forsøge at skjule hele episoden med tavshed: Medlemmerne af menighedsrådet er blevet frarådet at tale med medierne, og domprovsten for kirken og den lokale biskop nægtede også at kommentere. 

Læren er selvfølgelig, som redaktørerne af Jyllands-Posten naturligvis anerkendte, enkel og velkendt: som Edmund Burke så berømt udtrykte det, alt hvad der er nødvendigt for det ondes triumf er, at gode mænd ikke gør noget. Ak, men i Danmark, som andre steder i Vesten i dag, er de gode mænd - og kvinder - som vover at stå op imod den onde Islamisering, selv i det små, så sjældne, at folk skriver artikler om dem. 
------------------------------------------------------------------
Et afsnit er udeladt.
"dagens by 23-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Herning

Herning hoejskole.jpgHerning ligger i Midtjylland og er hovedby i Herning Kommune. Byen er den fjerdestørste i Region Midtjylland og har 47.765 indbyggere inkl. TjørringSnejbjergLindBirkHammerum og Gjellerup, som via industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden.

Navnet kommer af det ældre Hørningh (horn, dvs. fremspringende bakke, og endelsen -ing).

Herregården Herningsholm blev opført i 1579 ved den gamle hærvej fra Jelling til Holstebro. Med 204 indbyggere i 1840 var Herning langt fra at være en by, men opdyrkningen af heden i begyndelsen af 1800-tallet medførte stigende befolkningstal og Herning udviklede sig som handelscentrum for området. Noget atypisk for bydannelser opstod byen Herning omkring et tinghus og et apotek. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt igennem den sparsomme bebyggelse i 1840'erne, begyndte landsbyen at vokse yderligere.

Herning blev købstad i 1913, en tid hvor udviklingen yderligere tog fart med mange nye tekstilvirksomheder og anden industri i området. I Hakkelsesskæreriet, der blev genopført i 1919 efter en brand, mødtes tøjfabrikanterne i 1930'erne og startede små tekstilvirksomheder op. Også jern-, metal- og møbelindustri udviklede sig mærkbart i det 20. århundrede. Herning fik gymnasium, centralsygehus, seminarium og et vist teater- og musikliv.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn handler ikke om at få det, vi gerne vil have. Den er vores kald til at give os selv til Gud og til at lære hans veje at kende, således at han kan bruge os til at få det, han gerne vil have.
Agnes Sanford