E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
10 Nov 2013 22:47
Forfatter
David Wilkerson

Det er på høje tid, at tale imod den Hollywood-hellighed og show business frelse som nu har inficeret Guds hus. Hvor må det bedrøve Guds hjerte, at se så mange, som kalder sig kristne, fordærve og tilsmudse sig selv ved djævelens bord. Der er en cancerknude af verdslighed som vokser i menigheden.

Gud har ikke kaldet mig til at rense menigheden. Jeg er ikke en super-troende som gør mig til doms over andre som ikke lever op til min personlige standard. Jeg er kun en almindelig simpel kristen, som er forfærdet over al den krukkede vellystighed og verdslige indflydelse som kryber ind i menigheden. Tiden er inde til at dømme en retfærdig dom og afsløre alt ugudeligheden, som er en hån mod alt hvad der er helligt. Og må Gud hjælpe mig med at gøre det i kærlighed og uden at gøre nogle bestemte personer eller grupper ondt med vilje.

Lad mig begynde med at minde os alle om hvad Gud befaler os, som hævder at være født på ny. Guds Ord befaler os at "bryde ud" og "komme væk" fra denne verdens ånd.

"Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer." (2. Kor. 6, 14-17).

Der er karismatiske kristne som hævder at være fyldt med Helligånden, som stadigvæk drikker deres øl, vin og Whisky. Tungen, som taler "alle himmelske sprog", er badet i alkohol og indhyllet i røg. Rygning er en nedbrydende vane, men mange kristne nægter stadigvæk at aflægge denne vane. Drikkeri blandt "kristne" er ødelæggende for mange unge mennesker, som er forvirrede over dobbeltmoralen. Min Bibel siger:

"Mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt." (2. Kor. 7, 1).

Hashrygende, pillemisbrugene teenagers kommer til mig med dette spørgsmål: "Hvordan kan disse mennesker, som ryger cigaretter og drikker alkohol være nedsættende overfor at ryge hash og spise piller? De har deres egne vaner og de er lige så slemme. De er de værste hyklere. Få dem til at se på sig selv, før du prædiker for os om at vi skal bryde med vores vaner."

Det, som bekymrer mig mest, er den dårlige indflydelse.

Dokumenttype
Forkyndelse
"dagens by 7-jun-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Årslev

Denmark-Aarslev railroad station.jpgÅrslev er en by på det centrale Fyn syd for Odense med 3.700 indbyggere (2014).

Årslev (1383 Arsløf) var oprindelig en landsby, senere stationsby.

I landsbyfællesskabets tid havde landsbyen 21 gårde, 3 huse med jord og 2 huse uden jord. Driftsformen var trevangsbrug. Landsbyen blev udskiftet 1798.

Omkring 1899 beskrives Årslev således: stationsby med kirke, skole, forsamlingshus (opført 1888), stokke- og piskefabrik, uldspinderi, 3 kalkbrænderier, gæstgiveri, købmandsforretning, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postekspedition.

Omkring 1960 beskrives Årslev således: stationsby, bymæssig bebyggelse med kirke, forskole (opført 1900), skole med bogsamling (oprettet 1881), forsamlingshus, friskole (opført 1906), missionshus (opført1909), kommunekontor (fra 1955), stadion (anlagt 1943), vandværk (anlagt 1910), cementstøberi, kalkbrænderi, stokkefabrik, maskinsnedkeri, jernbanestation, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden ...“
Paulus (Kol 3,12-13)