E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
03 Apr 2014 22:33
Forfatter
Magnus N. Sørensen

Filosoffer og teologer har igennem tiden spekuleret over "det ondes problem": Hvordan kan en god Gud tillade det onde?


Men måske skulle vi først spørge, hvor det onde stammer fra. Jesus svarer: "Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser" (Matt 15,19). Og Paulus skriver: "Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste" (Rom 3,10-12). Ifølge Bibelen kommer ondskaben altså ikke fra Gud. Den kommer fra dig og mig. Den kommer fra dit og mit hjerte.  Du og jeg er de onde!

Når vi spørger, hvordan Gud kan tillade det onde, spørger vi altså, hvordan han kan tillade dig og mig at leve.

I Den Augsburgske Bekendelse, som er et af de lutherske bekendelsesskrifter, er det formuleret sådan:

Ligeledes lærer de, at alle mennesker som fødes på naturlig måde, efter Adams fald fødes med synd, det vil sige uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær, og at denne arvelige sygdom eller last i sandhed er synd, som virker fordømmelse, og som også nu medfører evig død for dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden (Den Augsburgske Bekendelse artikel 2).

Svaret på spørgsmålet, om, hvordan Gud kan tillade dig og mig at leve, er, at det kan han heller ikke - i længden. Gud er hellig og retfærdig og straffer derfor ondskaben. Derfor er døden kommet ind i verden - og med døden sygdom, nød og trængsler.

Selvom man ikke kan udpege specifikke synder og sige, at de er årsagen til f.eks. en specifik sygdom, så er det vores ondskab, der er skyld i problemerne. Ja, meget af det, vi kalder ondskab, er i virkeligheden konsekvenser af vores egen ondskab.

Den endelige straf for ondskaben er evig pine i helvede. Men den endelige straf for ondskaben lader vente på sig - lidt endnu.

Gud har nemlig båret over med vores ondskab med et ganske bestemt formål. Paulus skriver om Jesus: ?Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus" (Rom 3,25-26).

Gud har været tålmodig med os, fordi det var hans plan at gøre de ondes problem til den godes problem. Vores problem, Guds straf, blev Jesu problem.

Gud lod Jesus, den gode, bytte plads med os, så han mærkede Guds vrede i stedet for os. På korset mærkede han den evige pine og tog dødens straf. Paulus skriver: ?Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham" (2 Kor 5,21).

Gud lagde din og min ondskab og synd på Jesus Kristus, som er både Gud og menneske, dog et menneske uden synd - og han bar straffen. Til gengæld regner Gud os som gode, ligesom Jesus er god. Svaret på de ondes problem er, at Gud straffede den gode i stedet for de onde. Det gjorde han af kærlighed til de onde.

"dagens by 7-jun-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Årslev

Denmark-Aarslev railroad station.jpgÅrslev er en by på det centrale Fyn syd for Odense med 3.700 indbyggere (2014).

Årslev (1383 Arsløf) var oprindelig en landsby, senere stationsby.

I landsbyfællesskabets tid havde landsbyen 21 gårde, 3 huse med jord og 2 huse uden jord. Driftsformen var trevangsbrug. Landsbyen blev udskiftet 1798.

Omkring 1899 beskrives Årslev således: stationsby med kirke, skole, forsamlingshus (opført 1888), stokke- og piskefabrik, uldspinderi, 3 kalkbrænderier, gæstgiveri, købmandsforretning, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postekspedition.

Omkring 1960 beskrives Årslev således: stationsby, bymæssig bebyggelse med kirke, forskole (opført 1900), skole med bogsamling (oprettet 1881), forsamlingshus, friskole (opført 1906), missionshus (opført1909), kommunekontor (fra 1955), stadion (anlagt 1943), vandværk (anlagt 1910), cementstøberi, kalkbrænderi, stokkefabrik, maskinsnedkeri, jernbanestation, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Inden du begynder at aflevere dine bønner til Gud, bør du først sikre dig, at du virkelig står ansigt til ansigt med Gud, og at du virkelig forventer, at Gud vil høre dine bønner og ønsker at svare dem. Du må derfor berede dit hjerte for Helligåndens ledelse. Han vil langsomt, men sikkert lede dig ind i Guds nærvær. Behersk derfor din menneskelige trang til hurtige, overfladiske bønner og vent med at aflevere dine ønsker, indtil Ånden faktisk har ført dig ind foran Guds trone.
frit efter R. A. Torrey